Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekend

Weekend

Festlig afslutning på en træls uge

Sidste uge var som sagt på godt jysk “træls”, men den sluttede med en glædelig overraskelse - et festfyrværkeri af en buket, som blev leveret her på adressen.

Rigtige venner kan ej købes for penge

Blomsterbudet bankede på døren med en flot buket tulipaner i hånden. “Jeg har en buket til dig, sagde han” - “Er du sikker”, sagde jeg spøgende “Ja, hedder du ikke Jane?” -” jooh…men” sagde jeg paf - buketten var altså til mig.

Gode venner - venner for livet - havde hørt om vores besværligheder og syntes, at vi trængte til lidt opmuntring.

Det var en fantastisk varm og dejlig oplevelse at stå med de knitrende, sprøde tulipaner i hånden og vide, at nogen har haft så stor lyst til at glæde os og vise, at de tænker på os - meget rørende.

Buketten spreder nu farve og glæde i stuen og minder os samtidig om, hvor dyrebart det er at have ægte venskaber.

Denne her buket bliver man da virkelig glad i låget af

Denne her buket bliver man da virkelig glad i låget af

Lån mit sommerhus - det koster ikke noget

Hvor heldig kan man være.

En telefonsamtale med en kær fætter endte ud i, at vi skal holde en uges ferie i hans sommerhus i Nordjylland.

Det er da lige, hvad vi trænger til.

Det er så længe siden, vi har haft ferie og været væk fra byggeri m.m.

Vi glæder os så meget til dagene i Nordjylland.

Familiehygge udenfor

Vi har ikke set børnebørnene, siden de er begyndt i skole og børnehave igen, men lørdag var vi inviteret til fastelavnsfest i haven hos en af familierne her i gaden.

Alle var klædt. ud - børn og voksne - altså lige undtagen os - det havde vi slet ikke tænkt på, men med Corona-hår og ekstra Corona-kilo, var det måske heller ikke nødvendigt 😊

Der var dækket fint op med fastelavnsboller, varme og kolde drikke og allermest det gode humør. Hvor var det dejligt at være sammen med dem alle sammen..

Der var selvfølgelig også en fastelavnstønde.

Børnene havde selv malet tønden, og der blev slået godt til den. Der gik faktisk et stykke tid, inden tønden begyndte at løsne sig og indholdet flød ud på græsplænen.

Det var imponerende at se dem alle sammen stå pænt på række og vente på, at det blev deres tur til at slå. De var helt bevidste om, at det ikke er helt ufarligt at slå med stokken.

Børnene havde selv dekoreret tønden

Børnene havde selv dekoreret tønden

Så er der dækket op til fastelavn

Så er der dækket op til fastelavn

Selve julemanden havde også fundet vej til fastelavnsfesten

Selve julemanden havde også fundet vej til fastelavnsfesten

Faster havde lavet fine fastelavnsris til børnene

Faster havde lavet fine fastelavnsris til børnene

Lørdagsbaren

Vi slikkede ugens sår over lidt for meget vin fredag aften, så lørdag blev alkoholindtaget indskrænket til en enkelt Coronaøl.

Den smager hammer godt sammen med en citronskive.

Denne form for Corona kan jeg godt lide

Denne form for Corona kan jeg godt lide

Det er vildt, det er lækkert

Lørdagsmenuen stod på dådyrsteak, som lige er landet i fryseren.

Vild middag lørdag aften

Vild middag lørdag aften

Kan man søge job i min alder?

Jeg har i hvert fald gjort det, og jeg er vanvittig spændt på, om jeg kan komme i betragtning til et yderst spændende job - et sted, hvor fortid og nutid går hånd i hånd.

Det er lidt spændende, om mine kvalifikationer kan bruges - det vil vise sig inden længe.

Op på hesten igen

Søndag snuppede vi en tur på cyklen og fik lidt frisk luft i lungerne og ilt til hjernen.

En ny uge venter med en del udfordringer - men vi er klar.

Dejlig frisk cykeltur som gav røde kinder og ilt til hjernen

Dejlig frisk cykeltur som gav røde kinder og ilt til hjernen

Kender du matematik-kuren?

Kender du matematik-kuren?

Tanker om ugen der gik

Tanker om ugen der gik