Weekend
Så blev det min tur, igen med Falck, det gik jeg glip af i weekenden, status nu
Weekendens planer var i forvejen ændret på grund af min brækkede fod, men det skulle vise sig, at det ikke var den sidste dårlige oplevelse i denne uge.
Søndag morgen vågnede jeg med dundrende hovedpine og godt snottet.
Så blev det min tur
Jeg har fået Corona.
En hjemmetest viste, at jeg har Corona - øv, det var ikke lige, hvad jeg havde brug for oven i alt det andet.
Det er ikke muligt for mig at komme udenfor huset og få taget en PCR test, så jeg kontaktede derfor Sundhedsstyrelsen for at høre, hvordan jeg skulle forholde mig. Jeg har trods alt været i kontakt med en del mennesker i sundhedsvæsenet og andre steder i ugens løb på grund af mit uheld på badmintonbanen.i tirsdags.
Endnu en tur med Falck
Lørdag var jeg nemlig ude at køre med Falck for anden gang i denne uge.
Jeg har nemlig fået tiltagende smerter i min højre arm siden mit uheld. Om jeg har slået armen i faldet, eller om der er sket en skade, da jeg hev mig selv op i en ribbe i hallen for at komme op at stå, er uvist,
Uanset hvad årsagen er, så gør armen avsindig ondt, og hvad værre er, den hæmmer mig i at bruge krykkestokkene, så jeg kan komme rundt. Jeg er altså noget fastlåst med min brækkede fod og dårlige arm.
Jeg besluttede mig derfor til at kontakte lægevagten.
Du er nummer 44 i køen
Opkaldet til lægevagten resulterede i, at en udkørende vagtlæge tilså mig lørdag formiddag. Efter at have undersøgt min skulder, kraveben og arm, blev det besluttet, at jeg skulle røntgenfotograferes. Igen måtte jeg hentes af Falck, da det var umuligt for mig selv at komme ud af huset.
Efter en lang eftermiddag på hospitalet var svaret heldigvis, at ingenting var brækket, men der kan være sket en skade på vævet, som først kan ses om et par uger. Behandlingen er smertestillende medicin.
Det gik jeg glip af
Vi var ellers inviteret til fastelavnsfest i haven hos datter og svigersøn her i gaden. Det var rigtig ærgerlig, at vi ikke kunne være med.
Alle var udklædte, og der blev slået katten af tønden og hygget i haven.
Vi måtte nøjes med at høre de glade barnestemmer fra det åbne vindue i soveværelset og at se på de dejlige videoklip,, som blev delt i vores messenger familiegruppe.
Serviceniveauet i top
Jeg føler mig meget priviligeret.
Jeg har én ved min side, som passer godt på mig, og som oven i købet servicerer mig døgnet rundt.
Vores børn og svigerbørn hjælper os også med både indkøb og tilbud om dinner transportable m.m.
Og så er det strømmet ind med ønsker om god bedring fra nær og fjern - det varmer
Status nu
Vi krydser fingre for, at manden i huset ikke er blevet smittet. Hvis han er - ja, så har vi et alvorligt problem.
Vi må afvente de næste 3-4 dage og se, hvad der sker.