Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Slut med flossede og skrøbelige negle

Slut med flossede og skrøbelige negle

Ræk en velplejet hånd frem

Så længe jeg kan huske har jeg haft problemer med mine negle og neglebånd.

Det er aldrig lykkedes mig at få lange smukke negle. De bliver simpelthen for skrøbelige og flosser og revner, når de bliver lidt lange.

Jeg har heller ikke været særlig god til at passe på mine hænder, når jeg arbejder. Jeg roder i jorden, blander beton og flytter mursten uden handsker - det er da dumt.

Lige nu er hænder og negle særlig udsatte på grund af det kolde vejr, hyppig håndvask og sprit. Det er hårdt for hænderne i det lange løb.

Sidste år var et af mine nytårsforsætter, at jeg ville have pæne negle - eller i hvert fald stærke negle.

Det er lykkes - men ikke som jeg troede kun med neglepleje og manicure.

Hvad gjorde jeg så for at få pæne negle?

Jeg har fundet ud af, at kosttilskud med de rette næringsstoffer har stor betydning for neglenes sundhed. Mineraler som selen og zink er en regulær skønhedskur og guf for dine negle.

Hvis du mangler disse stoffer i din kost, kan det ses på både negle, hår og hud, og lige præcis de to mineraler selen og zink er indeholdt i det kosttilskud, som jeg tager for at opretholde en naturlig skjoldbruskkirtelfunktion.

Så udover den gode virkning på min skjoldbruskkirtel, så er jeg lige nu ved at få pæne negle i tilgift.

Hvis du har fået lyst til at prøve det kosttilskud, som har gjort en forskel for mig, så kan du lige nu få 15 % ved at bruge koden janem15

Dine negle afslører din helbredstilstand

Ja, det er faktisk rigtigt. Din almentilstand kan aflæses i dine negle. Neglene er en slags barometer for, hvor godt din krop er forsynet med næringsstoffer.

Hvis du fx indtager selen dagligt, vil det styrke dit immunforsvar og beskytte dine celler, og hvis der er noget i overskud, går det til vedligeholdelse af negle og hår.

Hvis du får for lidt selen i kosten, vil du opleve, at dine negle flækker, og dit hår bliver slapt og livløst. Det kan derfor være en god ide at fylde depoterne op, så der er nok til både dine celler, dit hår og dine negle.

Udover at spise et godt kosttilskud, så bruger jeg af og til en negleolie til at genopbygge fugtbalancen.


Hvordan bruger man negleolie?

  • Giv neglene et oliebad flere gange om dagen - og gerne til aften lige inden sengetid.

  • Olien masseres ind i hele neglen og neglebåndet, så du stimulerer blodcirkulationen. 

Ved regelmæssig brug vil du snart kunne se forskellen. Dine negle vil være gennemfugtede og blive sunde og stærke.

Hjemmemanicure

Når du nu er i gang med negleolien, så hvorfor ikke give dine hænder en lækker hjemmemanicure, mens du sidder foran fjernsynet med benene oppe i sofaen.

Til manicuren skal du bruge:

  • Negleklipper

  • Neglefil

  • Og gerne en rosenpind

Du skal også bruge:

  • Neglelakfjerner uden acetone

  • Din yndlingsneglelak i din yndlingsfarve

  • Negleolie

Sådan gør du:

  • Vask dine hænder grundigt med mild sæbe

  • Giv eventuelt dine hænder en peeling

  • Tør hænderne grundigt i et rent håndklæde

  • Dup en vatrondel med neglelakfjerner uden acetone og afrens dine negle en efter en

  • Klip dine negle i form og længde som du ønsker

  • Skub neglebåndet tilbage med rosenpinden

  • Fil neglene let på toppen

  • Når neglene er 100 % tørre, er det tid til at lakere neglene med din yndlingslak - husk underlak, farvet lak og til slut overlak - vælg en frisk farve som gør dig i godt humør

  • Når lakken er helt tør, kan du massere et lag negleolie ind i neglen og neglebåndet. Det er vigtigt, at du venter med at bruge negleolien, til du har lakeret neglene. Ellers vil lakken nemlig ikke kunne binde på neglene.

  • Afslut med en lækker fugtgivende håndcreme - hvis du har brune pletter på hænderne, kan jeg anbefale denne her - nyd nu dine velplejede hænder og stærke negle

De dage hvor du ikke bruger neglelak, kan du give dine negle ekstra pleje ved at dyppe neglene i en lille skål med olie, gerne 10-20 minutter - hvis du har tid - og massere både negle og neglebånd. 

Brug en lækker håndcreme

Brug en lækker håndcreme

Røde negle er altid flotte

Røde negle er altid flotte

Beskyt hænderne

Hvis du vil række en velplejet hånd frem, så husk at beskytte dine hænder, når du gør rent, eller arbejder i haven. Det er en god ide at bruge rengøringshandsker, når du gør rent, ligesom et par gode havehandsker beskytter dine hænder, når du arbejder i haven.

Husk at bruge havehandsker, når du arbejder i haven

Husk at bruge havehandsker, når du arbejder i haven

Velkommen december

Velkommen december

Weekend

Weekend