Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Planen for vores livsstilsændring

Planen for vores livsstilsændring

Det er svært at ændre livsstil i seniortiden, men det er ikke umuligt

Jeg har fundet min indre stenbuk frem.

Uddrag fra mit stjernetegn:

Stenbukken er det viljestærke stjernetegn, der arbejder hårdt og målrettet for at nå toppen af bjerget. Stjernetegnet Stenbuk er ofte tålmodigt, ogden bevæger sig sikkert og roligt mod sit mål”. Læs resten af stjernetegnet her

Jeg har besluttet mig for at lave en omfattende livsstilsændring, og det vil fylde meget for mig i den kommende tid.

Nu er vi i gang - og manden er med. Det er så dejligt, at vi kan gøre det sammen 😍

Det kommer dog til at kræve en ekstra indsats i køkkenet - vi skal lære at spise os til ny energi, og det kræver altså mere end en klap-sammen-mad.

Kostplanen bygger nemlig på, at man spiser sig mæt til tre hovedmåltider og ikke snacker mellem måltiderne.

Det bliver en omvæltning, for vi kommer til at undvære nogle af de ting, som vi sætter pris på i hverdagen fx det daglige glas vin, de salte chips og den mørke chokolade, som giver os en hyggestund.

Hyggestunden intakt

Vi holder hyggestunden intakt, men udskifter vinen med en alkoholfri af slagsen. Dog tillader livsstilsændringen et par glas alkohol om ugen, og dem gemmer vi til weekenden.

Motionen fortsætter

I mere end halvandet år har vi besøgt fitnesscentret to gange om ugen, hvor vi styrketræner i E-gym maskinerne. Det har også givet resultater - ikke i form af vægttab, men jeg føler mig bestemt stærkere i kroppen. Så motionen fortsætter, men hvis jeg skal opnå et vægttab, skal der en klar kostændring til - og det er det, som jeg prøver nu.

Mindre skærm og ud i naturen

En anden ting som jeg skal ændre på er at sidde foran computeren i for lang tid, og så skal jeg have fat i de daglige gåture, som vi ellers var kommet så godt i gang med, men som fadede ud i løbet af sommeren.

I byen uden at være uhøflig

Vi har tænkt os at følge forløbet 100 %, og jeg er spændt på, hvordan vi tackler eventuelle invitationer i de næste seks uger uden at virke uhøflige. Der vil helt sikkert komme nogle udfordringer undervejs.

Mine holde punkter i forløbet

  • Brug de anbefalede opskrifter i forløbet

  • Spis ikke udenfor måltiderne

  • Køb ind online og bliv ikke fristet i supermarkedet

  • Forbered næste dags måltider

  • Lav en aftale med mig selv om at gå en tur på 30 minutter hver dag

  • Sluk for mobilen i god tid inden sengetid

  • Prøve meditation

  • Hold faste sengetider

  • Sørg for at få 8-9 timers søvn

Træningen fortsætter sideløbende med kostændringen

Billederne i dette indlæg

Foto: Nationalt center for overvægt

Fotograf: Anne Kring

Derfor er hverdagen så vigtig

Derfor er hverdagen så vigtig

Weekend

Weekend