Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Suppe til kolde dage

Suppe til kolde dage

Hjemmelavet hønsekødssuppe

Vores mellemste søn og familie vender hjem på lørdag fra New Zealand, hvor de har været på besøg hos storebror og familie i den sidste månedstid.

Jeg tænker, at de vil blive glade for en god portion suppe, når de kommer hjem til måske både kulde og snestorm.

Suppen koger jeg på en eller to store kyllinger, som kan simre på kogepladen hele dagen sammen med gulerødder og porrer, hvorefter kyllingekødet plukkes i små stykker og sættes på køl til fyld til tarteletter.

Denne gang er kød- og melboller dog ikke hjemmelavede, men fra frost.

Det geniale med suppe er, at den kan laves dagen før og bare skal varmes inden serveringen - så ingen stress i køkkenet.

En stor Principkylling har stået og simret på kogepladen hele dagen

En god stor kylling der står og simrer på kogepladen hele dagen

Tarteletter med høns i asparges

Det lækre kyllingekød bliver til et skønt fyld til tarteletter, som især børnebørnene elsker.

Jeg plejer at lave en opbagning af smør og mel og spæder op med suppe til en passende konsistens. Asparges tilsættes sammen med væden, og til sidst vendes det plukkede kyllingekød i tarteletsovsen - nu klar til at blive fyldt i tarteletterne.

Så er vi klar til hyggelig suppemenu sammen med den hjemvendte familie og glæder os til at høre om deres tur.

Det plukkede kyllingekød klar til at blive vendt i tarteletsaucen

Det plukkede kyllingekød klar til at blive vendt i tarteletsaucen

Tip!

Smid ikke skroget ud, men kog en sund bonebroth - Naturens allerbedste skønhedseliksir - på skroget. Du kan også putte skroget i fryseren og koge din bonebroth en dag, hvor du har tid.

7 små retter + dessert

7 små retter + dessert

Nyt år - en ny begyndelse i seniortiden

Nyt år - en ny begyndelse i seniortiden