Styrk din balance
Vigtigheden af balanceøvelser i seniortiden
At styrke sin balance, især når man bliver ældre, er helt afgørende for at bevare mobiliteten og det aktive liv.
Når vi bliver ældre, kan vores balance nemlig begynde at svækkes, og det kan have en betydelig indvirkning på vores liv, da en usikker balance øger risikoen for fald og skader.
Vi kan heldigvis selv gøre noget for at styrke balancen.
Stå på ét ben når du børster tænder
Jeg øver mig fx dagligt i at stå på ét ben, mens jeg børster tænder.
Det er ikke så. nemt, som man tror, og jeg har især problemer med mit højre ben, så her skal jeg sætte ekstra ind.
En fysioterapeut viste mig engang en øvelse, hvor man står på ét ben og skriver ugedagen i luften - altså ONSDAG som skrives med foden i luften. Det er en god balanceøvelse.
Ved at inkludere balanceøvelser i din daglige rutine og opretholde en aktiv livsstil kan du bevare din uafhængighed og nyde en bedre livskvalitet.
Med få balanceøvelser kan vi nemlig forbedre stabiliteten og styrken i vores kernemuskler og ben. Ved at træne balancen kan vi blive ved med at have en aktiv livsstil og mindre nervøsitet for at falde.
Balanceøvelser du kan gøre hjemme i stuen
Stå med dine fødder i skulderbredde fra hinanden. Prøv at løfte det ene ben og holde balancen i 30 sekunder. Gentag med det andet ben. Hvis du er usikker, så start med at holde fast i en stol eller væg og arbejd gradvist hen imod at kunne gøre det uden støtte.
Gå på hæl og tå. Gå gennem stuen på skiftevis hæl og tå.
Gå på line. Placer dine hæle foran dine tæer og gå langsomt fremad i en lige linje. Denne øvelse hjælper med at forbedre både balance og koordinationen.
Brug balancebræt eller balancepude. Det er redskaber, som kan hjælpe med at forbedre balancen ved at udfordre muskler og nervesystem til at reagere på ujævne overflader.
Styrk dine ben
Styrketræning kan forbedre dine benmuskler, så du kan forbedre din balance og stabilitet. Øvelser som squat og lunges er gode for benmusklerne.
Regelmæssig motion som gåture, svømning eller cykling kan hjælpe med at opretholde din generelle styrke og bevægelighed - altsammen også med til at bidrage til bedre balance.
Det handler om vaner
Alt handler om vaner, så prøv at lægge enkelte balanceøvelser ind i din hverdag i det nye år og oplev nydelsen af at kunne stå på ét ben.