Simremad
Vintergryde med oksekød, rødvin og bacon
I går havde vi gæster til spisning - en helt almindelig tirsdag - og så alligevel ikke.
Vi fulgte nemlig med i præsidentvalget i USA, som var mere end spændende.
Jeg havde lavet en gryderet på forhånd, så jeg havde tid til at hygge mig med gæsterne.
Opskriften har jeg fundet her
Ingredienser
500 g oksekød i strimler
25 g smør til stegning
3 løg
250 g champignoner
150 g bacon i tern
salt
peber
1 1/2 dl rødvin (kan udelades)
1 dåse hakkede tomater
3 dl oksebouillon
3 stilke frisk timian
5 gulerødder
2 tsk majsstivelse
Råsyltede tranebær
100 g friske tranebær eller tranebær fra frost
2 tsk honning
Sådan gør du
Råsyltede tranebær
Vend tranebærrene i honning, og lad dem trække, indtil gryderetten er klar.
Brun oksekødet i smør i en gryde, tag det op, og læg det til side.
Pil løgene, og hak dem. Rens champignoner, og skær dem i skiver. Svits løg, bacon og champignoner i et par minutter i gryden. Hæld det brunede oksekød tilbage i gryden.
Krydr med salt og peber, og hæld rødvin, hakkede tomater og bouillon ved. Tilsæt bladene fra timiankvistene, og lad det hele simre under låg i 30 minutter, indtil det ligner en sauce.
Serveres med en god kartoffelmos