Weekend vibes uge 14 - 2024
Ugen der gik: et sidste farvel, skolevendag, en vild kasse, telefonsnak med sønnemand, skovbunden blomstrer, haven
Trist start på ugen
Vi måtte desværre sige et sidste farvel til et familiemedlem i denne uge. Et ungt menneske tabte kampen mod kræften.
Hvor var det smerteligt at se en mor sige farvel til sit barn.
Det var en smuk bisættelse med mange smukke blomster og smukke salmer. Bagefter var der en uhøjtidelig mindesammenkomst, som var ønsket.
Skolevenner
Det var igen skolevendag efter påskeferien, og børnene i 3 B var heldigvis glade for at se os igen.
Jeg bliver glad, når jeg har været sammen med de umiddelbare børn, og jeg må sige, at det virker som en meget velfungerende klasse styret af en erfaren klasselærer. Dejligt at mærke, at vi er til gavn.
Det er vildt
Jeg fik leveret en vild kasse sidst på ugen. Vi kan nemlig godt lide vildt - det er sundt og magert kød - og da jeg så et tilbud på sikahjortekød bestilte jeg med det samme.
Både fredag og søndag blev der smagt på det vilde kød - lækre hakkebøffer fredag og paneret fasanbryst søndag.
En snak i telefonen - det næstbedste
Søndag morgen fik vi en mor, far, barn snak med ældstesønnen i New Zealand. Det var dejligt at høre hans stemme.
Jeg glæder mig så meget til at holde om ham til juni, hvor vi endelig mødes igen, men indtil videre må vi nøjes med telefonkontakten.
Haven i april
Det gode vejr lokkede os i haven, hvor der blev slået græs for første gang i år, og potterne blev tømt for udgåede planter.
De visne forårsløg, som har pyntet i stuerne, blev genplantet i skovbunden nederst i haven, hvor de forhåbentlig springer ud igen til næste år.
Det gamle træ, som ikke stod imod stormen i efteråret, blev parteret med motorsaven og kan puttes i brændeovnen til vinter, når det er blevet tørt.
Kaffen blev nydt i en solrig krog, hvor der var læ for vinden.
Et lille stykke vild natur
“Skovbunden” er gennem årene vokset sig skøn, vild og dejlig. Anemonerne har bredt sig som et smukt tæppe under nøddetræerne, og her er plads til alle slags løg, som jeg selv har købt eller fået i gave, uanset farve og facon.
Selv om det pibler op med påskeliljer, hyacinter, anemoner, tulipaner og meget mere, som har fået en plads i “skovbunden”nænner jeg ikke at plukke af dem, men nyder det smukke syn hver dag og ikke mindst mindes den dejlige tid, da de allerførste anemoner blev gravet op - det helt specielle sted ude i en skov af os to ❤️ ❤️