Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekend vibes uge 23 - 2024

Weekend vibes uge 23 - 2024

Ugen der gik: Klargøring af lejligheden til vores gæster, fars dag, det vellykkede (senior-) liv med Svend Brinkmann, forberedelse til fotoshoot, valgdag

Lejligheden til vores gæster

Igen en travl uge i seniortiden.

Vi har haft travlt med at færdiggøre arbejdet i lejligheden på den anden side af gaden, så der nu er klar til malerarbejdet. En god ven hjælper os heldigvis, så vi kan blive klar til gæsterne kommer fra New Zealand inden længe.

Vi har nu også fået lys på badeværelset i kælderen.

Elektrikeren i gang

Vi har valgt klassiske kuglearmaturer til badeværelset i kælderen

Fars dag

Fars dag midt i ugen udløste både chokolade og røget ål til formand. Chokoladen spiste han selv, men ålen gemte vi til en lækker aftenmenu for os to sammen med et glas koldt hvidvin - mums 😋

Det var far selv, der ordnede den røgede ål

Fotoshoot

En fotoopgave torsdag morgen krævede nogle indkøb, og jeg opdagede pludselig, at alle butikker havde lukket onsdag. Det lykkes dog at finde en enkelt butik, som havde åbent, og hvor jeg kunne få mine varer.

Jeg var heldig at finde en butik, der holdt åbent Grundlovsdag, så jeg kunne få købt ind til mit fotoshoot torsdag morgen

Det vellykkede (senior-) liv

Fredag eftermiddag tog jeg til byen for at opleve Horsens Holder, hvor jeg hørte Svend Brinkmanns interessante foredrag om det vellykkede (senior-) liv. Der var en livlig stemning i tipien i Vitus Beringsparken i Horsens, hvor flere hundrede seniorer havde fundet vej til Svend Brinkmanns foredrag.

Jeg kan godt lide den slags foredrag, som både er saglige og dokumenterede og krydret med humor.

Vidste du forresten, at man er mest lykkelig, når man er omkring 65 år - og specielt, hvis man er mand?

Der var fyldt godt op i tipien af seniorer, som gerne ville høre Svend Brinkmanns foredrag om det vellykkede seniorliv

Valgdag

Søndag var det demokratiets festdag, og vi valgstyrere til valget til Eruropaparlementet. Det er en tilbagevendende tradition, at vi er valgstyrere, når der er valg i Danmark. Egentlig har vi ikke tid, men det er samtidig en dag, som vi ikke vil undvære. Der hersker en speciel stemning på valgstedet, hvor vi er sammen med dejlige mennesker.

Det blev send søndag aften, inden stemmerne var talt op, men en dejlig afslutninng på ugen.

Søndagen blev brugt som valgtilsynsførende

Når den søde tand kalder

Når den søde tand kalder

Det vellykkede (senior)-liv

Det vellykkede (senior)-liv