Gå på æblerov i naturen, haven eller hos naboen
Gammeldags æblekage
Det bugner med æbler i haverne, og der findes - efter min mening - ikke noget bedre end en god gammeldags æblekage. Den passer lige til en rigtig augustweekend, hvor bladene så småt begynder at gulne.
Hvis du ikke selv har æbler i haven, så kan det være, at naboen har overskud, som du må få.
Jeg er vild med denne her opskrift fra Alletiders Kogebog
Du skal bruge:
1 kg æbler
1 dl vand
200 g sukker
Lidt vaniljekorn
Æblekagerasp
150 g rasp
100 g sukker
100 g smør
150 g makroner
2 1/2 dl piskefløde
Ribsgele
Sådan gør du:
Skyl og skræl æblerne. Skær dem i små stykker og kom dem i en gryde med 1 dl vand.
Kog æblerne op i ca. 10 minutter - sluk for varmen, tag gryden af komfuret og behold låget på gryden.
Hæld de kogte æbler i en skål, rør til mos og tilsæt 200 g sukker
Æblekagerasp
Bland rasp og sukker, hæld på panden sammen med smør og brun raspen ved middel varme. Holdt godt øje med det, så det ikke brænder på.
Knus makronerne.
Pisk fløden til let flødeskum
Læg nu skiftevis et lag æbler, et lag rasp og et lag makroner i en glasskål.
Gentag lagene alt efter hvor meget mos du har.
Begynd med et lag æblemos og slut med et lag knuste makroner.
Pynt æblekagen med letpisket flødeskum og geleklatter.