Lækker kage med æbler
Æblerne er gratis fra naboens have
Vi har selv æbler i haven, men de er ikke modne endnu - så er det jo godt, at naboen har masser af æbler, der er modne lige nu.
Jeg har nemlig planer om at bage en lækker æblekage her til weekenden.
Jeg elsker duften af kage, bagt med æbler og kanel, der spreder sig i huset.
Hvis du også har lyst til at servere en lækker kage med æbler her i weekenden, så får du lige opskriften her:
Æblekage med crumble
125 g smør
125 g sukker
3 æg
125 g mel
30 g maizena
2 tsk. bagepulver
Crumble
50 g smør
50 g sukker
50 g mel
1⁄2 tsk. bagepulver
Fyld
2 store æbler skåret i både
1 spsk. kanel
1 spk. rørsukker
Sådan gør du
Tænd ovnen på 170 grader
Rør smør og sukker godt sammen. Kom æggene i ét ad gangen, mens der røres. Tilsæt mel, maizena, og bagepulver og rør massen godt igennem.
Bland ingredienserne sammen til crumble.
Kom halvdelen af crumblen i bunden af en smurt springform. Hæld kagedejen i formen, og læg æblebådene oven på.
Drys med sukker og kanel.
Drys resten af crumblen over æblerne.
Bag kagen i 40-45 min - smager dejligt med flødeskum eller vaniljeis - pynt eventuelt med friske bær som hindbær eller. brombær