Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Hvorfor er håret så vigtigt?

Hvorfor er håret så vigtigt?

Refleksioner over håret i seniortiden - klipning og farvning

Det er en kendsgerning, at håret ændre sig når vi bliver ældre. Det mister sin naturlige farve og bliver gråt eller hvidt, og på et tidspunkt står de fleste kvinder i et valg - skal jeg farve det, eller lade det grå tage over?

Identitet

Håret er mere end bare en del af vores udseende - det er en vigtig del af, hvordan vi præsenterer os selv for verden - det er for mange en del af identiteten.

Når vi farver vores hår, kan det være en måde at fastholde ungdommens udseende på og bevare vores personlighed.

Kommunefarvet

Men hvorfor er håret så vigtigt, og hvad gør fx kommunefarvet hår så attraktivt?

Selv var jeg som barn blond og blev senere det, som vi kalder kommunefarvet.

Kommunefarvet hår er i den lyse ende af farveskalaen med naturlige nuancer, og det kommune-karamelfarvede hår er en af de mest populære hårfarver lige nu. Man ser lige nu mange af de kendte på de sociale medier med de karamelfarvede lokker.

Jeg var ret træt af mit kommunefarvede hår med de store krøller, da jeg var teenager. Jeg ville meget hellere have det glatte, mørke hår, som en af de populære piger i klassen havde.

Lad mig få kommunefarvet hår igen

Mit hår har ændret sig markant i de sidste 10-15 år. Nogle hårstrå er blevet tykkere, andre tyndere, og farven er nærmest hvid.

I dag ville jeg være glad, hvis jeg kunne få mit kommunefarvede hår tilbage.

Nu synes jeg nemlig, at lige netop det kommunefarvede hår er rigtig flot og udstråler en sund naturlighed.

Det kan til dels lykkes med hjælp fra min dygtige frisør.

Derfor farver jeg i dag mit grånende hår kommunefarvet.

Et par gange om året tager jeg den helt store tur hos frisøren med reflekser i hele håret, og et par andre gange om året får jeg en reparation af tophåret.

Hver gang får jeg også klippet nogle centimeter af, men beholder det lange look.

En af fordelene ved at få reflekser i håret er, at det er rimeligt nemt at vedligeholde. Udvoksningerne ses ikke så hurtigt i håret, som hvis det var helfarvet med mere dramatiske farver.

Farve eller ej

Uanset om du farver dit hår eller ej, så er håret med til at udtrykke vores individualitet, personlige fortælling og skønhed.

Jeg er lidt nysgerrig på, om du farver dit hår?

Sådan ser det ud, når jeg får reflekser i håret

Altid dejligt afslappende at være ved frisør

Lækker kage med æbler

Lækker kage med æbler

Weekend vibes uge 34 - 2024

Weekend vibes uge 34 - 2024