Weekend vibes uge 34 - 2024
Ugen der gik: Hvor bliver tiden af, livsstilen, pasning af et barnebarn, Seniortiden vokser, fredagsgæster, bryllupsdag
Det har været en uge, som bare er fløjet afsted.
Vi har passet vores træning og nydt samværet med gode træningsvenner over en kop kaffe bagefter.
Det er en god start på dagen.
Vi er tilbage i vores livsstilsændring uden at være fanatiske, og rent faktisk er mine smerter i muskler og led blevet meget bedre. Jeg er overbevist om, at kosten spiller en stor rolle. Den har vi fokus på igen.
Pasning af et barnebarn
Det var nemt, at jeg lige kunne smutte over gaden for at se til et barnebarn, som var lidt sløj og var hjemme fra skole.
Efter nogen tid kvikkede hun lidt op og fik lyst til lidt at spise.
Hun er vældig ferm i et køkken, så hun gik i gang med en særlig ret - nemlig kandiseret melon.
Det har jeg aldrig hørt om før, så jeg spurgte efter opskriften, som kommer her:
7 tsk vand
14 tsk sukker
Koges ind til en sukkerlage i ca. 20 minutter
Melon skæres i tern, sættes på pind, dyppes i sukkerlagen og derefter hurtigt i iskoldt vand med isterninger.
Nu vil melonterningerne være dækket af en knasende sukkerskal - lækkert 😋
Blomster til et kært menneske
Jeg gjorde mig umage med at finde den helt rigtige buket til et kært menneske, som desværre er blevet ramt af alvorlig sygdom.
Buketten blev sammensat hos dygtige Bertelsen Blomster i Horsens som en grøftekantsbuket - lys og luftig i sarte farver og med en fornemmelse af, at himlen er blå bag skyerne.
Fredagsgæster
Fredag havde vi inviteret gæster, hvor det var menuen, der fyldte mindst, og samtalen der fyldte mest.
Med fryseren fyldt med friske fisk fra Læsø var det oplagt at lave et lækkert stjerneskud.
Bryllupsdag
Søndag var en særlig dag. Det var nemlig vores bryllupsdag.
Tænk, det er allerede et år siden, vi holdt guldbryllup ved en lille intim fest for vores tætte familie.
Nu altså 51 år - det er uforståeligt, hvor årene er blevet af.
Vi markerede dagen med en rejemad og et glas bobler, mens jeg som sædvanlig dvælede ved brylluppet for 51 år siden, som vores forældre havde arrangeret, og hvor vi egentlig ikke havde så meget at skulle have sagt - men det var en dejlig dag.
Fra den dag følte jeg mig tryg i livet.