Kage med efterårets æbler til en regnfuld onsdag
Æblerne fra egen avl er gratis, men strømmen koster
Vi har mange æbler i haven, og jeg har virkelig lyst til at bage en kage, som vi kan hygge os med i de mørke aftener eller på en regnfuld dag som i dag.
Jeg elsker duften af kage, bagt med æbler og kanel, der spreder sig i huset. Jeg vælger selvfølgelig tidspunktet til at bage kagen, når strømmen er billigst - i disse dage vil det være en fordel at have en fast pris med elselskabet - så kan du bage, når du har lyst 😊
Æblekage med crumble
125 g smør
125 g sukker
3 æg
125 g mel
30 g maizena
2 tsk. bagepulver
Crumble
50 g smør
50 g sukker
50 g mel
1⁄2 tsk. bagepulver
Fyld
2 store æbler skåret i både
1 spsk. kanel
1 spk. rørsukker
Sådan gør du
Tænd ovnen på 170 grader
Rør smør og sukker godt sammen. Kom æggene i ét ad gangen, mens der røres. Tilsæt mel, maizena, og bagepulver og rør massen godt igennem.
Bland ingredienserne sammen til crumble.
Kom halvdelen af crumblen i bunden af en smurt springform. Hæld kagedejen i formen, og læg æblebådene oven på.
Drys med sukker og kanel.
Drys resten af crumblen over æblerne.
Bag kagen i 40-45 min - smager dejligt med flødeskum eller vaniljeis