Weekend
Mini-julefrokost, 3. stik, smørmøre bøffer, kælderen
En af ugens sidste dage bød på en mini-julefrokost med rare mennesker. Der blev serveret en lækker juleplatte, og synspunkterne på vores samfund m.m. blev lystigt vendt over det hyggelige julebord med specialøl og diverse krydderurtesnapse.
Forinden var vi selvfølgelig blevet testet for Corona - køen var mega lang, men der var skruet op for testpersonalet, så det tog ikke mere end en halv times tid.
3. stik
Fredag var det vores tur til det 3. stik. Heller ikke denne gang mærkede vi bivirkninger af betydning.
Kælderen
Lørdag fik vi lavet lidt i kælderen. Der blev kigget på randonspærring, isoleringslag m.m., inden der blev renset op og støvsuget.
Tror vi snart er klar til at støbe trappetrin.
Hvor finder man byens bedste bøffer?
Det gør man hos Nørregades Slagerforretning i Horsens, hvor man får bragende gode bøffer.
Lørdag aften smovsede vi i de lækreste smørmøre bøffer, som kan tænkes. Hver en bid var en sand fornøjelse.
Olie til en fødselar
Søndag formiddag var vi forbi en god ven med en fødselsdagsgratiale. Han fik en flaske - ikke af de sædvanlige vin eller øl, men en flaske lækker olivenolie sammen med et par toplæke avocadoer - han drikker nemlig ikke særlig tit vin eller øl, så for at flaskerne ikke skal samle støv hos ham, blev det altså til olivenolie, som kan bruges i den daglige madlavning.
Vi fik sagt tillykke og nød en hurtig kop kaffe i det julepyntede hjem, inden fødselarens børn og børnebørn kom til fødselsdagsfrokost.
Julesmåkager på trappen
Resten af eftermiddagen gik der lidt hygge i den, og efter søndagsmiddagen, som var perlehønebryst, gik vi en tur i det milde vejr.
Vi stak lige hovedet indenfor hos vores datter, hvor hele huset duftede af nybagte småkager. Bedstefar stak selvfølgelig hånden i småkagedåsen, men fik pænt at vide, at kagerne skulle gemmes.
Senere på aftenen tiggede en sms ind:
“Småkager på trappen”
Småkagerne var nemlig tiltænkt os fra starten ❤️