Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Skab en ny historie i seniortiden

Skab en ny historie i seniortiden

Den nye historie

Du starter en helt ny historie i seniortiden, og du skal samle på gode øjeblikke - gode øjeblikke som gør, at du står glad ud af sengen hver morgen og går glad i seng hver aften.

Tiden er din egen, og det er dig, der bestemmer, hvad du vil bruge tiden på, men hvad skal du egentlig kaste dig ud i som senior?

Her på bloggen vil jeg motivere dig og kommer med forslag og ideer til, hvordan du bruger din seniortid bedst muligt. Et af emnerne er at bevare de tætte, nærværende og kærlige relationer.

Familietid

Hvis du har familien tæt på, og har helbredet til det, er det nu, du har mulighed for at komme tættere på familien og især børnebørnene, der bare bliver alt for hurtigt store. Hvis du har overskud, kan du tilbyde de unge familier at hente børn fra vuggestue eller børnehave og måske lave et måltid mad til familien. Nu er der også tid til at deltage i bedsteforældredagen i vuggestuen eller børnehaven.

Samværet med børnebørnene er også en enestående mulighed for at fortælle børnebørnene om familiehistorien og kigge i gamle album. Børn kan som regel godt lide at høre om, hvordan det var, da deres mor og far var børn.

Hvis du har overskuddet, så prøv at samle familien til højtiddage eller mærkedage. På den måde kan du videregive familiens traditioner til de nye generationer.

Hvis familien ikke bor lige rundt om hjørnet, er det måske nu, du skal kaste dig ud i nogle af de projekter og drømme, som du har haft i løbet af årene på arbejdsmarkedet.

Hvis du har drømt om at rejse og møde nye mennesker, er det et perfekt tidspunkt at udleve drømmen. Nu har du tid til at tage på højskole eller komme verden rundt.

Mange muligheder i seniortiden

Måske har du drømt om at lave din egen lille forretning?

Det kan være, at du elsker at gå på kræmmermarked og lave nogle gode handler, og og tjene lidt på at sælge tingene videre - eller har du en viden, som du kan sælge videre? Her er internettet en stor mulighed.

Jeg har selv gjort mig nogle erfaringer med at starte egen virksomhed, som måske kan være til inspiration for andre.

Det kan også være, at du har lyst til at lære et nyt sprog, nu hvor du har tiden til det. Hvis du ikke er It kyndig - og ellers har interessen - har du nu muligheden for at gå på kursus og måske finde ud af, hvordan man bruger de sociale medier, så du kan følge med i børn og børnebørns digitale liv.

Her på bloggen kan du blive inspireret til at lære mere om det digitale liv.

Hvis du alligevel finder ud af, at du savner gode kolleger omkring dig, er det “grå guld” efterspurgt i mange foreninger og rundt omkring i lokalsamfundene.

Lønnen er her at give en værdifuld gave videre - nemlig et helt liv fuld af erfaringer.

Der er også den mulighed, at dit arbejdsliv ikke behøver at slutte, fordi du er nået pensionsalderen.

Mange arbejdspladser mangler arbejdskraft og vil gerne beholde de ældre medarbejdere - eventuelt på nedsat tid. De ældre medarbejdere er nemlig en værdifuld ressource, der kan dele ud af erfaringer og viden til de yngre medarbejdere.

Folkepension

Din folkepension kan du vælge at få udbetalt, eller du kan udskyde den og få en højere pension resten af livet, når du vælger at udløse den. Det samme kan du gøre med din ATP.

Et rigtig godt sted at søge oplysninger om folkepension og økonomi i seniortiden er hos Ældresagen

På vej - på ny vej

Uanset om du vælger at blive i dit job, når du når pensionsalderen, er der altså nok at tage fat på i seniortiden og mulighederne er mange. Vi har alle sammen forskellige drømme, men uanset hvad du vælger at bruge tiden på i din seniortid, bør du ikke forpasse chancen for at forfølge de drømme, som netop seniortiden kan give dig.

Jeg deler mine tanker og inspiration her på bloggen til det gode og sunde seniorliv, som i bund og grund handler om livsglæde.

Bevar det sociale liv og bevar de nære og kærlige relationer

Hvis du er heldig at have børnebørn i nærheden, så giver seniortiden mulighed for at komme lidt tættere på dem

Hold traditionerne I hævd - hjemme hos os samles vi altid til Mortens aften

Det handler i bund og grund om livsglæde

Weekend

Weekend

Bag om bloggen Seniortiden

Bag om bloggen Seniortiden