Sund mormormad
Boller i karry
Vi har haft en overnattende gæst fra torsdag til fredag, og selvfølgelig skulle hun have hendes livret - boller i karry, men den sunde version med kyllingekød.
Måske får du også lyst til at lave boller i karry til aftensmaden?
Det skal du bruge:
Kødboller
500 g hakket hakket kylling
1 tsk. salt
2 tsk. karry
1 løg - finthakket - jeg brugte et rødløg og et stort forårsløg
1 æg
2 stk. fiberhusk
Peber
Sovs
1 løg - jeg brugte rødløg
1 æble
2 spk. olivenolie
2 tsk. karry
2 gulerødder
1/2 rød peber
3 dl kogevand
1/2 dl plantefløde
Salt og peber
Sådan gør du:
Rør det hakkede kød sejt med salt.
Kom det finthakkede løg i farsen sammen med æg og karry og rør sammen
Stil farsen på køl i en halv times tid
Kog ca. 1 liter vand op sammen med et par spk. grøntsagsfond, form kødbollerne og læg i vandet. Koges i ca. 8 minutter, når den sidste kødboller er lagt i vandet
Tag kødbollerne op af vandet og læg dem på en tallerken - gem kogevandet til sovsen
Hak løget fint og snit æblet i små tern, sauter løg og æbler i et par minutter i lidt olivenolie
Tilsæt karry og rør rundt
Pisk lidt kogevand i og til sidst lidt fløde. Er sovsen for tyk, så tilsæt mere kogevand eller fløde.
Lad sovsen koge i et par minutter - smages til med salt, peber og måske mere karry.
Blend sovsen
Kom kødbollerne i sovsen og varm dem igennem i et par minutter.
Spises med fuldkornsris eller lige netop de ris, som du allerbedst kan lide.
Velbekomme.