Blomkål i airfryeren
Ristet blomkål med paprika og chili
I denne uge spiser vi antiinflammatorisk kost for at prøve, om det kan hjælpe på vores led- og muskelsmerter.
Blomkål går ind under antiinflammatorisk og er afgiftende for kroppen, da de mange antioxidanter virker mod oxidering af cellerne.
Jeg har fundet en opskrift, som jeg har lyst til at prøve - nemlig ristet blomkål.
Hurtig tilberedning i airfryeren
Jeg er meget begejstret for min nye airfryer og bruger den næsten dagligt, så den skal også prøves her.
Blomkålen kan spises som tilbehør eller som en vegetariske ret.
Opskriften har jeg fundet her
1 stort blomkål
3 spsk. olivenolie
2 tsk. sød paprika
1 tsk. røget paprika
2 tsk. chiliflager
Salt
Sæt blomkålen med stokken ned ad og skær den i tykke skiver på 1½ cm. Det gør ikke noget, at buketterne går i stykker.
Drys med halvdelen af begge slags paprika og chiliflagerne og så noget salt. Fordel blomkålen oven på. Dryp med resten af olien og drys resten af paprikaerne og chilien over og drys igen med salt.
Steg i airfryeren i 20-25 min. ved 200°C Blomkålen skal ikke vendes eller noget – de bliver bare helt sprøde og lækre stille og roligt uden besvær.