Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekend

Weekend

Inviteret til fødselsdag, klogere på mitokondrer - livsstilsændringen fortsætter, vand på en af cisternerne, oprydning

Weekenden blev indledt med en fødselsdagsinvitation fredag aften hos børnebørnenes både mormor og farmor.

Fødselaren havde været så sød at tage hensyn til vores livsstilsændring, så menuen var en lækker kyllingesalat, som smagte virkelig godt. Vi nød et enkelt glas rosevin og ønskede fødselaren tillykke.

Lækker kyllingesalat til fødselsdagen

Der blev spillet fodbold med børnebørnene

Første weekend i vores nye livsstil

Vi har nu fulgt vores nye livsstil og kostplanen i en uge, og status er, at manden har tabt 2 kg, og jeg har tabt 1 kg

Livsstilsændringen handler dog ikke kun om at opnå et vægttab, men også om at få mere energi.

Et vægttab på 1 kg på en uge er kærkomment for mit vedkommende, og endnu bedre er, at jeg samtidig kan mærke, at energien er opadgående. Det føles godt.

Vi har fået til opgave at læse de første tre kapitler i bogen “Aldrig mere træt” for at blive klogere på vores egen træthed, så nu er vi også bevidste om mitokondrerne, som er små energikraftværker i vores celler. Det er dem, der skal levere endergien. Det gode er, at vi kan booste dem med vores livsstil - og det er det, vi er i gang med lige nu.

Vi har fulgt kostplanen til punkt og prikke, og nød blandt andet en lækker søndagsfrokost med to stykker smørrebrød med røget laks og sild på stenalderbrød. Der var især én af os, der synes rigtig godt om det 😏

Frokosten blev ekstra lækker ved at blive serveret på de to fine smørebrætter, som vi fik i gave af et par af børnebørnene til vores guldbryllup forrige fredag.

Vejret indbød til bobler i haven, og vi havde tilfældigvis en lækker alkoholfri en af slagsen i køleskabet.

Frokosten så ekstra lækker ud på de fine smørrebrætter, som børnebørnene selv har lavet

Alkoholfrie bobler

Første cisterne er tilsluttet

Så har vi haft besøg af en autoriseret VVS’er som har tilsluttet toilettet i kælderen. Det betyder, at vi nu er klar til at pudse færdig i kælderen - og juhuuu - det sker næste weekend.

Så er cisternen tilsluttet

Når væggen bliver pudset hænger toilettet elegant på væggen med skjult cisterne

Oprydning inden der skal pudses færdigt

Lørdagen blev brugt i kælderen med at få lukket cisternen inde og få ryddet alt værktøjet ad vejen.

Søndag fortsatte oprydningen i stueetagen, jeg fik omplantet min fingerfilodendron og fik begyndt på forhaven, som ser herrens ud af ukrudt. Det er meningen, at vi skal have plantet bedet til med roser, men det er altså ikke sket endnu.

Dejligt efter oprydning og ryddeligt spisebord

Den grønne plante var vokset ud af sin potte og har nu plads igen et stykke tid

Jeg glæder mig godt nok til at få en forhave - drømmer om roser, så jeg kan plukke buketter

Mine 3 råd til livet i seniortiden

Mine 3 råd til livet i seniortiden

Derfor er hverdagen så vigtig

Derfor er hverdagen så vigtig