Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekendvibes uge 4 - 2024

Weekendvibes uge 4 - 2024

Ugen der gik: Besøg af en Instagram veninde, ud i blæsten, gaven til sønnemand, arbejdet i kælderen, projekt oprydning

Ugen startede med, at jeg fik besøg af søde Ann, som jeg har mødt på Instagram. Det var første gang, vi mødtes i virkeligheden.

Jeg lavede en let lille anretning med spejlæg, avocado og ristede svampe, som vi nød over en kop kaffe, mens vi hver især fortalte om vores liv. Vi går begge op i sundhed og sund livsstil, så der var meget at snakke om.

Vi snakkede en del om vitaminer og især omega-3 tilskud, som er så vigtigt for vores krop. Omega-3 er hjertesunde umættede fedtsyrer. Det er et område, som Ann arbejder indenfor, og hun tilbød at måle mit niveau af omega-3 i kroppen ved hjælp af et par små bloddråber, som blev sendt til et anerkendt laboratorie i Norge.

Det sagde jeg selvfølgelig ja tak til, og jeg er meget spændt på resultatet, som kommer indenfor et par uger.

En nem lille frokostanretning - spejlæg, avocado og stegte svampe på ristet brød

Jeg er spændt på, hvordanmit omega-3 niveau ligger

Ud i stormvejret

Onsdag var der et voldsomt stormvejr over landet og også her i området.

Manden skulle have besøg af en god ven, som skulle rådgive med nogle byggetekniske ting. Hans bedre halvdel foreslog derfor, at hun tog med, og at vi gik en tur. Det var nok ikke lige det, som jeg selv ville have fundet på i det vejr, men vi klædte os godt på og gik en rigtig lang tur.

Turen endte ved havnen, hvor vandet stod højt, og selv vandet i inderhavnen var uroligt. Her mellem alt nybyggeriet, og på kanten af havnebassinet, lå der pludselig en ny, lækker butik - Brandchild, som jeg kun har læst om.

Vi tillod os at gå indenfor for at kigge på den fine butik, og vi blev mødt med smil og venlighed af den unge medarbejder, som samtidig tilbød os en kop kaffe i det eksklusive miljø.

Sikke en dejlig oplevelse - det er bestemt ikke sidste gang, jeg kommer der.

Det var voldsomt blæsevejr og selv i inderhavnen var vandet uroligt

Gaven til sønnemand

Ældstesønnen i New Zealand fylder 50 år den 7. februar, og selv om han har fået den største gave på forskud så har vi alligevel et par ekstra pakker til ham, som skulle sendes afsted.

Den ene gave har jeg købt hos Galleri Halkjær, som laver sådan nogle skønne ting. Jeg blev simpelthen så betaget af billedet, som jeg synes oser af Danmark - den skulle han have, som et minde om “hjem”.

Den anden gave er noget, som han har brug for hver dag.

Den største gave for os er, at han kommer hjem til Danmark med hele familien til sommer. Vi er begyndt at tælle ned til den 22. juni, hvor vi skal kramme dem ale sammen - nogen af dem har vi ikke set i seks år

Lidt moderne dansk islæt sendes til New Zealand

Måske læser sønnemand med her - indholdet i denne pakke kan bruges hver eneste dag, men afsløres ikke her

Den største gave er, at familien fra New Zealand tager den lange tur hjem til Danmark til sommer

Arbejdet i kælderen

Søndag var en flot dag, og jeg opdagede, at erantis pibler frem under hækken. Der var dog ikke tid til at opholde sig udendørs i dag, for arbejdet i kælderen venter.

Og dejligt er det - arbejdet skrider fremad. I weekenden fik vi forberedt badeværelset med vådrumsprimer m.m., så der er klar til at sætte fliser op. Jeg har valgt den samme flise som i entreen og gæstetoilettet i midterste etage, men uden mønster, så gulvet bliver sort, og brusenichen hvid.

Flisearbejdet begynder at nærme sig

Projekt oprydning

I sidste uge fik jeg ryddet op i et lille hjørne i et af rummene i kælderen, og det gav så meget energi.

Denne weekend fandt jeg et nyt hjørne at rydde op i.

Det var straks værre - vi har mange computere, som er forældet og bare står og fylder - hvad gør man lige med dem? Kan de sælges - eller smider man dem bare ud?

Fra det her……

Til det her 😊

Banankage

Indimellem oprydningen i kælderen nåede jeg at bage et lækket bananbrød til håndboldkampen.

Opskriften har jeg fået af søde Pernille, som jeg har lært at kende på et fotokursus.

Tjek hendes profil ud på Instagram - hun laver de mest fantastiske brød og kager.

Super lækker banankage/brød

Brændende kærlighed

Brændende kærlighed

Derfor er hverdagen så vigtig

Derfor er hverdagen så vigtig