Forventningens glæde

Jeg kan næsten ikke være i min krop

Spændingen stiger herhjemme.

Nu er der kun to dage, til vi skal mødes med vores elskede familie fra New Zealand.

Gensynet med vores søn og hans familie, efter flere års adskillelse, er noget der fylder hjertet med ubeskrivelig lykke og taknemmelighed.

Mor og barn

Som årene er gået, er det ikke blevet nemmere for mig, at vores søn bor i udlandet, men snart skal jeg se ham, hans smil, høre hans stemme og mærke hans omfavnelse igen

Det er sådan et øjeblik, hvor man virkelig indser værdien af nærvær og det særlige bånd mellem mor og barn.

Tanker om gensyn og farvel

Heldigvis har vi haft mulighed for at ses mange gange, siden han flyttede til New Zealand for mere end 20 år siden, enten her i Danmark eller i New Zealand, men hver gang er en ny følelse.

Denne gang er den ekstra stærk, fordi det er så mange år siden, vi sidst har været samlet hele familien - os, alle børn, svigerbørn og børnebørn - ringen er sluttet.

Samtidig med glæden ved gensynet, er der en dyb sorg ved tanken om at skulle sige farvel igen.

Jeg har opdaget hos mig selv, at tristheden ved at skulle sige farvel indfinder sig ret hurtigt, efter glæden ved gensynet.

Det er da tosset, men ikke desto mindre er det noget, som jeg har observeret ved mig selv.

Det vil jeg virkelig tænke over denne gang og nyde hvert sekund i den næste måned sammen med familien - uden de negative tanker.

Gensynet og farvel-øjeblikket er også en påmindelse om, hvor dyrebart det er at have ens barn i ens liv. Det er en påmindelse om at værdsætte hver eneste øjeblik sammen og at finde trøst i minderne, når man er adskilt.

Det er en kompleks blanding af følelser - glæde og sorg, lykke og smerte.

På den ene side er man taknemmelig for gensynet og de øjeblikke, man har haft sammen. På den anden side er der en tristhed ved at skulle sige farvel igen og vende tilbage til hverdagen uden familien i nærheden.

Jeg tror, at det er vigtigt at anerkende og tillade sig selv at føle både glæde og sorg i disse øjeblikke.

Selvom det kan være svært at sige farvel, er kærligheden og båndet mellem en mor og far og deres barn stærkt og vil altid være til stede, uanset afstanden.

Men uanset hvad, så ved jeg, at det stadig kommer til at føles hjerteskærende, når vi skal sige farvel, inden de rejser tilbage til deres hjem i New Zealand.

Følelsen af sorg vil være overvældende og vil efterlade et stort tomrum i hjertet, men samtidig en taknemmelighed over, at vi har haft muligheden for at være sammen og skabe dyrebare minder.

Her skal de bo den næste måned

Velkommen “hjem”